Gruppeforløb
Gør dig fri, forløs & forstå – I et trygt fællesskab
Gruppeterapi – For dig, der ønsker at skabe frihed i fællesskab med ligesindede
Hos mig er gruppeterapi et levende fællesskab, båret af en traumefunderet, kropslig og relations fokuseret tilgang. Vi arbejder procesorienteret med nænsomhed, fordybelse og forløsning – altid med fokus på det, som føles sandt for dig, der hvor livskraft, balance og frihed udspringer.
I gruppen skaber vi sammen et trygt og fortroligt rum, hvor du kan udfolde din proces og spejle dig i andre, der også ønsker personlig udvikling. Fællesskabet giver genkendelse, nye perspektiver og åbner veje til forandring – med fokus på netop det tema, som du nu ved, er tid for dig at frigøre. Gamle mønstre kan slippe, og nye måder at leve på kan vokse frem.
Det kan du opleve
-
Traumeforløsning gennem procesorienterede øvelser, dialog og kropsarbejde
-
At blive set, hørt og forstået af både mig og gruppen
-
Samhørighed, tryghed og fortrolighed
-
Spejling, ærlige tilbagemeldinger og nye perspektiver
-
Konkrete redskaber, der kan bruges direkte i hverdagen
Min rolle er at skabe rammer, struktur og følelsesmæssig sikkerhed i rummet. Jeg leder processerne med kærlig tydelighed, så ingen står alene med svære følelser som skyld, skam eller uafklarethed.
Gruppeterapi kan stå alene eller kombineres med individuelle samtaler – ofte giver kombinationen den stærkeste bevægelse og forankring.
Du kan læse mere om de enkelte gruppeforløb nedenfor, og jeg sender gerne en uddybende beskrivelse.
Husk – jeg er altid blot et opkald væk, hvis du ønsker sparring om, hvilket forløb der er det rette næste skridt for dig.
Lever der en indre dommer, en diktator eller en diagnose i dig? Vil du leve som dig selv
Føler du dig fanget af skam, selvkritik eller gamle mønstre? Oplever du, at din indre dommer styrer dit liv og dine relationer?
Dette gruppeforløb hjælper dig med at genfinde ro, styrke og autenticitet.
Sammen med ligesindede arbejder vi med:
-
At give slip på skyld, skam og selvkritik
-
At forstå og bryde destruktive mønstre
-
At genopdage dine behov, grænser og egenkærlighed
-
At skabe ærlige og kærlige relationer
-
At mærke frihed og livskraft i krop og sind
I trygge og støttende rammer får du redskaber og indsigt til at frigøre dig fra fortidens begrænsninger – og leve mere i harmoni med den, du dybest set er.
Kom og lad os sammen skabe bevægelse, indre frihed og fred. Vil du vide mere, så kontakt mig gerne.
Din erkendte afhængighed og misbrug
Er det tid til at bryde fri af de mønstre, der holder dig fast? Føles det som om afhængighed – af alkohol, mad, stoffer, relationer, sport eller andet – styrer dit liv mere, end du ønsker? Så er dette gruppeforløb et kærligt, men modigt skridt ud af dulmende adfærd og ind i frihed.
I fællesskab arbejder vi med:
-
At møde de følelser, du før dulmede eller flygtede fra
-
At slippe kontrollen og opdage nye måder at være til stede i livet
-
At forstå afhængighedens greb og finde din styrke til at ændre det
-
At skabe relationer uden medafhængighed og destruktive mønstre
-
At genopbygge tillid til dig selv, din krop og din livskraft
Forløbet handler ikke kun om at stoppe en adfærd – men om at forstå dig selv dybere, så du kan leve uden at dulme. Her finder du mod, støtte og fællesskab til at tage rejsen ind i friheden.
Kom og lad os sammen skabe bevægelse, styrke og nye veje. Vil du vide mere, så kontakt mig i dag.
Din pårørendes misbrug – gør dig fri af medafhængighed og find tilbage til dig selv
Lever du tæt på en, der misbruger – og oplever du, at det også styrer dit liv? At være pårørende kan føles som at miste sig selv. Måske forsøger du at kontrollere, redde eller tilpasse dig – men ender med frustration, afmagt og ensomhed. Dette gruppeforløb giver dig en vej til at forstå dine mønstre og skabe plads til dig selv igen.
I fællesskab arbejder vi med:
-
At forstå medafhængighedens mekanismer og dynamikker
-
At slippe skyld, skam og følelsen af ansvar for andres liv
-
At styrke din evne til at sætte kærlige og tydelige grænser
-
At mærke og handle på dine egne behov og længsler
-
At finde indre ro gennem arbejde med nervesystem og traumer
Her får du et trygt og fortroligt fællesskab med andre, der forstår, hvad det vil sige at være pårørende til en misbruger. Sammen skaber vi rum til indsigt, forløsning og forandring – så du kan tage kærlige skridt mod større frihed og egenkærlighed.
Kom og lad os sammen skabe forandring, indre styrke og livsglæde. Vil du vide mere, så kontakt mig i dag.
Midt i skilsmissen – når kærlighedsrelationen ophører, men livet fortsætter
At stå i en skilsmisse eller et brud er en af livets største omvæltninger. Følelser som sorg, lettelse, tvivl og frygt kan vælte ind på én gang – og samtidig kan det være svært at finde fodfæstet i hverdagen. Dette gruppeforløb giver dig et trygt sted at lande, hvor du kan finde klarhed, støtte og nye veje fremad.
I fællesskab arbejder vi med:
-
At skabe en bevidst og respektfuld afslutning på relationen
-
At slippe skyld, skam og frygt – og finde ro i dig selv
-
At styrke kommunikationen og forebygge konflikter
-
At navigere i forældresamarbejde og hensyn til børn
-
At finde håb og tage skridtene mod en ny begyndelse
Her møder du andre i samme livssituation, så du kan spejle dig og dele erfaringer. Sammen undersøger vi, hvordan du kan skabe værdighed midt i bruddet – og finde styrken til at bevæge dig videre med større klarhed og selvomsorg.
Kom og lad os sammen skabe overblik, indre ro og nye begyndelser. Vil du vide mere, så kontakt mig i dag.
At finde vej efter tab – når sorgen fylder
“Vi begrænses ikke af sorgen over det, vi har mistet, men af frygten for at give plads til livet igen.”
Et tab – af en relation, livssituation eller af dig selv – kan efterlade dig fastlåst i sorg, vrede eller ensomhed. Dette gruppeforløb giver støtte til at bearbejde sorgen, slippe fastlåste følelser og finde tilbage til dig selv.
For dig, der:
-
Har svært ved at give slip
-
Føler dig fastlåst i sorg eller ensomhed
-
Ønsker at genfinde dig selv og din identitet
Du får:
-
Redskaber til at bearbejde sorg og frigøre følelser
-
Forståelse af, hvordan krop og nervesystem reagerer
-
Et trygt fællesskab med andre i samme situation
-
Støtte til at slutte fred med fortiden og skabe ny retning
Vi arbejder med:
-
Sorgbearbejdning og traumeforståelse
-
Kropslige og følelsesmæssige øvelser
-
Refleksion og procesarbejde i trygt fællesskab
Oplev, hvordan du kan mærke sorgen, give plads til heling og åbne døren til livet igen – med styrke og håb.
