Du er dit livs første kærlighed

Hvad finder du udfordrende og begrænsende i livet lige nu? Hvad er dit mål med terapien? Hvor er det, du ønsker, at processen skal skabe forandringer?

Når du og jeg mødes første gang skal vi tale praktiske elementer i forløbet, Vores første møde er også fundamentet til at etablere en positiv kontakt og grundlaget for, at tilliden imellem os vil skabe vækst i den nødvendige relation imellem dig som klient og mig som terapeut. Jeg har brug for at spørge ind og være undersøgende på, hvilke udfordringer der har fået dig til at søge krops- og psykoterapi hos mig.

Igennem psykoterapi kan vi sammen bearbejde de bump, din livsvej har taget. Meningen er, at du opnår større livskraft, meningsfuldhed og egenkærlighed. At ”danse” lettere og mere nærværende gennem livet. Du kan have mange grunde til at gå i samtaleterapi – rummet er dit, og jeg vil møde dig der, hvor det giver mening for dig, din krop, dit sind og din sjæl.

  • Står du midt i livskriser som skilsmisse, dødsfald eller alvorlig sygdom?
  • Tynges du af sorg, tab og traumer, som fylder og skaber begrænsninger i dit liv?
  • Har du selvværdproblemer, og føler du dig ikke set, hørt og forstået??
  • Lider du af angst?
  • Kæmper du med depression?
  • Har du afhængighedsproblematikker?
  • Fyldes du med skyld, skam og skældud?
  • Har du en hemmelighed, en ubærlig byrde, som tynger dig?
  • Har du svært ved at sætte grænser?
  • Føler du generel utilfredshed med livet og overvældet af ligegyldighed og tungsind?
  • Føler du dig stresset eller udbrændt?
  • Lider du af indre uro og søvnbesvær?
  • Er du trist, træt og tungsindig?
  • Er dit udgangspunkt, at din krop kalder på kropsterapeutiske behandlinger?
  • Føle du dig alene, ensom og/eller isoleret?
  • Har du relationelle udfordringer, som du fornemmer har rod i dit eget stof?
  • Måske oplever du mindreværdsfølelse og reagerer ikke hensigtsmæssigt i forskellige situationer?